Garanti
Faber® gardiner med 5 års garanti
Når du køber et Faber® gardinprodukt er du sikret en langtidsholdbar løsning som du kan nyde i mange år frem. Skulle der mod forventning være noget i vejen med dit produkt er du sikret gennem vores garanti som gælder 5 år fra købsdatoen.
Din garanti
Faber garanterer, at alle Faber® produkter er fri for materiale- og monteringsfejl, under forudsætning af at produkterne installeres efter Fabers monteringsanvisninger og udelukkende anvendes i hjemmet. Garantien er begrænset til den oprindelige køber, som skal indsende købsbevis fra forhandleren eller kvittering for køb via Faber.dk. Elektriske komponenter er omfattet af garantien i en periode på to år. Vi henviser til vores almindelige salgsbetingelser for produkter, der anvendes til erhvervsmæssig brug.
Faber®s forpligtelse er begrænset til reparation eller udskiftning af de fejlbehæftede materialer eller komponenter med tilsvarende eller lignende komponenter. Inden for to år efter købsdatoen vil garantien dække udskiftninger uden omkostninger for dig. I de efterfølgende tre år efter købsdatoen dækker garantien omkostningsfri reparation eller udskiftning men dækker ikke afmontering, geninstallation og transportomkostninger.
Betingelser
Garantien dækker ikke skader på Faber® produkter, som er opstået gennem almindelig slitage, manglende overholdelse af målanvisningerne, forkert montering, ændringer, afmontering, genmontering, dårlige vejr- og klimaforhold, motorfejl, uheld, misbrug og fejl ved rengøring eller vedligeholdelse.
Stoffer anvendt i Faber® kan også afvige fra prøvematerialet. Variationer i farve og struktur og farveændringer i disse stoffer er heller ikke omfattet af garantien.
Garantien er eksklusiv og træder i stedet for alle andre forpligtelser, erstatningsansvar og garantier. Faber® er ikke ansvarlig for direkte skader andet end, hvad der er beskrevet ovenfor, eller for indirekte, hændelige eller efterfølgende skader, tab eller udgifter.
Denne garanti påvirker ikke forbrugerens lovpligtige rettigheder i henhold til gældende nationale regler eller forbrugerens rettigheder over for forhandleren i forbindelse med købet.