Opmålingsvejledning
Opmåling inde i rammen
Når der skal måles op, er det vigtigt, at der bliver lavet minimum 2 mål af bredden og 2 mål af højden. Mål altid i toppen af vinduet og i bunden af vinduet. De mål du skal angive i bestillingen, vil altid være det smalleste i bredden og det højeste i højden. På den måde vil gardinet kunne være i vinduet og kunne dække hele vinduet i højden. De mål, der bliver angivet i bestillingen, vil være de færdige mål, hvilket betyder, at der ikke bliver lagt til eller trukket fra målet.
Opmåling af bredde:
Mål bredden af den vindues- eller døråbning, hvor dine nye gardiner skal sidde. Det er vigtigt, at der bliver taget minimum to mål af bredden - både i toppen og i bunden af vinduet.
Det mål du skal angive i bestillingen, skal altid være det smalleste breddemål. På den måde vil gardinet kunne være i vinduet. De mål, der bliver angivet i bestillingen, vil være de færdige mål, hvilket betyder, at der ikke bliver lagt til eller trukket fra målet.
Skal gardinet sidde over vinduet, måles og angives den ønskede bredde uden fratræk.
Skal dine gardiner sidde i en karm eller vinduesramme, skal du trække lidt fra det smalleste breddemål, så der er plads til beslag.
For rullegardiner gælder: Træk 0,5 cm fra breddemålet.
For lamelgardiner gælder: Træk 1 cm fra breddemålet.
For plisségardiner, persienner, og Duette ® gardiner gælder: Træk 0,3 cm fra breddemålet ved udspændte modeller, træk 5 mm fra breddemålet ved frithængende modeller.
Bemærk: De indtastede breddemål er inkl. beslag.
Opmåling af højde:
Mål højden der hvor dine gardiner skal sidde. Den højde, du bestiller, er det færdige højdemål på dine nye gardiner. Ved lamelgardiner skal du huske at trække 2 cm fra højde hvis de skal hænge i vindueskarm og fratrække 3 cm hvis de skal gå til gulv.
Eksempel på bestilling af rullegardin:
Vindueshullet er 140 cm i bredden, og det skal sidde inde i vinduesrammen. Så skal du bestille 139,5 cm. Stofmål vil være ca. 2,8 cm smallere end bestillingsmål.
OBS! Vær opmærksom på, at Duette® gardiner (dobbelt plissé) skal have ventilation i siderne. Vi anbefaler at breddemålet fratrækkes 1,4 cm i hver side (= 2,8 cm i alt). Dette skyldes det dobbelte væv, som med sin isoleringsevne kan øge risikoen for sprængte/revnede ruder, hvis ikke den varme luft mellem gardin og rude kan komme ud.
Ønsker du, at gardinet går helt ud til karmen i begge sider, så der ikke kommer lys ind, skal gardinet placeres min. 100 mm fra ruden, så der er plads til, at luften mellem rude og gardin kan komme ud. Hvis ingen af ovenstående forbehold kan overholdes/ønskes, så skal gardinet i dagtimerne være parkeret i toppen af vinduet.